Kortlægning af personprofiler og udvikling af stærke teams
Når du forstår dine egne mønstre – og lærer at se og værdsætte andres – skaber du grobund for stærkere relationer, bedre samarbejde og personlig udvikling.
Jeg tilbyder coaching og udforskning med udgangspunkt i Jungiansk Typeindeks (JTI) – et værktøj, der gør forskelligheder synlige og brugbare, både individuelt og i teams. Med JTI får du et klart billede af dine naturlige præferencer og mønstre i tanke og handling.
Det skaber et solidt fundament for personlig udvikling og et stærkere, mere respektfuldt samarbejde i hverdagen.
Få indsigt i dine naturlige mønstre
JTI hjælper dig med at sætte ord på dine præferencer:
Hvordan du bedst henter energi, opfatter verden, træffer beslutninger og organiserer dit liv.
Det er ikke en test, der sætter dig i bås – men et redskab til refleksion og bevidshed i dine egne tendenser og om, hvordan du påvirkes af dem omkring dig i omgivelserne.
Vi mennesker tilpasser ofte automatisk vores adfærd efter situationen – hvad vi tror forventes af os, eller hvad vi selv forsøger at leve op til. Men når vi skruer ned for de ydre påvirkninger og mærker efter, hvordan vi egentlig foretrækker at være, bliver vi klogere på vores indre drivkraft og handlemønstre.
Når fællesnævnere og forskellighed bliver en styrke
Effektive teams opstår ikke kun, når fagligheder matcher – men når der er tillid, åbenhed og plads til forskellighed. Psykologisk tryghed er en afgørende og veldokumentet faktor bag velfungerende og højtydende teams. Her kan JTI også spille en afgørende rolle, gennem det nye blik man kan få af andre, og af sig selv.
Når teammedlemmer lærer at forstå egne og andres præferencer, opstår der en større accept af forskelligheder. JTI skaber et neutralt sprog, hvor vi kan tale om, hvordan vi hver især foretrækker at arbejde og kommunikere – uden at nogen skal forsvare sig selv. Det styrker den gensidige respekt og skaber grobund for større åbenhed og tillid i teamet.
Når forskelligheder bliver en ressource i stedet for en kilde til misforståelser, styrkes både trivsel, engagement og fælles resultater.
Et fælles sprog og en fælles forståelse i teams
JTI giver teams en konkret ramme for at forstå hinandens måder at tænke, handle og samarbejde på. Det kan:
- Øge tillid og åbenhed
- Forbedre kommunikation og samarbejde
- Mindske misforståelser og konflikter
- Fremme arbejdsglæde og resultater
Særligt for ledere er det værdifuldt at forstå, hvordan egne præferencer adskiller sig fra teamets – og hvordan teammedlemmernes indbyrdes forskelle kan påvirke både arbejdsklima og resultater.
De fire dimensioner i JTI
JTI bygger på fire grundlæggende dimensioner, der hver indeholder to modsatrettede præferencer. Du har naturlige præferencer, men kan via tillærte kompetencer tilpasse dig i de rum, du bevæger dig rundt i, alt efter situation og kontekst:
Energidimensionen: Ekstroversion (E) ↔ Introversion (I)
Opfattelse: Sansning (S) ↔ Intuition (N)
Vurdering: Tænkning (T) ↔ Følen (F)
Livsstil: Vurdering (J) ↔ Opfattelse (P)
Når disse kombineres, danner de 16 forskellige personprofiler (typekoder) – hver med deres egne karakteristika og ressourcer.
Det handler ikke om at sætte nogen i bås, men om at forstå, hvordan vi hver især oplever og bidrager til verden omkring os.
De 16 JTI-profiler – kort fortalt
Hver kombination af præferencer giver et unikt indblik i, hvordan vi tænker, handler, samarbejder og kommunikerer. Herunder finder du en kort introduktion til de 16 typer i Jungiansk Typeindeks:
| Typekode | Kendetegn | Kort beskrivelse |
|---|---|---|
| ISTJ | Struktur, ansvar, grundighed | Systematisk og pålidelig. Tænker logisk og arbejder målrettet – især når der skal være orden og kontrol. |
| ISFJ | Omsorg, pligt, ro | Loyal og hjælpsom med blik for detaljer og andres behov. Trives med faste rammer og tydelig mening. |
| INFJ | Indsigt, idealer, stille styrke | Visionær og engageret i menneskers udvikling. Handler ud fra indre overbevisning og dybe værdier. |
| INTJ | Strategi, uafhængighed, målrettethed | Langsigtet tænker med fokus på struktur og forbedring. Ser muligheder og handler strategisk. |
| ISTP | Nøgtern, praktisk, problemløser | Observant og handlekraftig, især i kriser. Foretrækker frihed og konkrete opgaver uden unødig struktur. |
| ISFP | Værdier, stilfærdig, nænsomhed | Rolig og indfølt med stærke personlige værdier. Gør en forskel uden at gøre væsen af sig selv. |
| INFP | Idealist, følsom, frihedssøgende | Drevet af mening og indre værdier. Søger autenticitet og ønsker at leve i tråd med sin overbevisning. |
| INTP | Logik, nysgerrighed, refleksion | Idérig og analytisk. Trives bedst med frihed til at tænke dybt og finde egne løsninger. |
| ESTP | Energi, handlekraft, fleksibilitet | Spontan og løsningsorienteret. Har fokus på, hvad der virker her og nu – og elsker action. |
| ESFP | Livsglæde, nærvær, relationer | Positiv og udadvendt. Skaber energi og harmoni – og ser hurtigt, hvad andre har brug for. |
| ENFP | Inspiration, udvikling, spontanitet | Kreativ og idérig. Motiveres af nye muligheder og menneskelig udvikling – og trives med frihed. |
| ENTP | Innovation, debat, forandring | Provokerende på den gode måde. Elsker at udfordre idéer og tænke i nye, smartere løsninger. |
| ESTJ | Struktur, handlekraft, ansvar | Effektiv og organiseret. Går forrest og sikrer, at ting bliver gjort – helst med høj kvalitet og struktur. |
| ESFJ | Omsorg, ansvar, harmoni | Samvittighedsfuld og menneskekærlig. Sørger for at alle trives og at opgaver løses ordentligt. |
| ENFJ | Engagement, lederskab, relationer | Inspirerende og menneskefokuseret. Motiverer andre til at følge med mod fælles mål. |
| ENTJ | Strategi, effektivitet, beslutningsstyrke | Målrettet og visionær. Tager lederskab naturligt og organiserer hurtigt for at nå resultater. |
Brug typekoderne og forskellighederne som en styrke
Uanset hvilken type du eller dine kolleger er, handler JTI ikke om at sætte folk i kasser – men om at skabe bevidsthed, udvikling og bedre samspil. Når vi forstår og værdsætter hinandens ligheder og forskelligheder, kan vi arbejde mere tillidsfuldt, effektivt og respektfuldt sammen.
JTI-sessioner & workshops
Jeg skræddersyr forløbet til dig og dit team – uanset om du ønsker individuel afklaring, styrket samarbejde i en gruppe, eller et udviklingsforløb med hele organisationen. Det kan for eksempel bestå af:
- Individuel JTI-profil og feedbacksamtale
- Teamworkshops med fokus på forskelligheder og styrker
- Coaching med refleksion over præferencer, kommunikation og beslutningsmønstre
- Udviklingssamtaler med fokus på at omsætte indsigter til handling
Forløbet er velegnet både i forbindelse med nye teams, ledelsesudvikling, organisationsforandringer eller som en del af en længerevarende udviklingsproces.
Vil du vide mere?
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan JTI-udforskning og coaching kan styrke dig og dit team.
